Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje

Oplev en fascinerende samtale med den internationalt anerkendte teoretiske fysiker Holger Bech Nielsen, når han udfolder universets gåder i sin bog Teorien om ingenting.

Med skarpe videnskabelige perspektiver og filosofiske overvejelser stiller Nielsen spørgsmål ved alt det, vi ikke forstår om universet – fra mørkt stof og energi til begrebet ingenting… Hvordan opstod tiden? Hvad er der uden for universet? Og ender vi som ingenting eller noget helt andet?

Kom og bliv inspireret til at tænke dybere over vores plads i kosmos. Samtalen vil blive ledet af chefredaktør Jonas Kuld Rathje, der er medforfatter på bogen.

Om Holger Bech Nielsen
Holger Bech Nielsen (f. 1941) er professor emeritus i teoretisk højenergifysik ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, således også højenergifysiker på internationalt niveau. Han modtog i 2001 den prestigefulde Humboldt-pris for sine bidrag inden for teoretisk højenergifysik. Holger har bl.a. forfattet bogen Teorien om alt (2019).

Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på fantastiske kulturscener i Odense centrum såsom ODEON, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen og Teater Momentum.

Temaet for festivalen er tid – et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side og ude i universet.

Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor vi checker ud af hverdagens digitale larm og gør plads til dialog og eftertænksomhed.

Du er ved at købe billet til et enkeltstående event med Holger Bech Nielsen. Ønsker du at købe adgang til hele Word Festival 2025 inklusiv Holger Bech Nielsen, så skal du købe partoutbillet.

Foto: Simon Klein-Knudsen