Jesper Stein undersøger magt, fællesskab og identitet i ny intens roman.
En nyskilt tv-producer tager med sine børn på sommerlejr på Røsnæs, men ferieidyllen forstyrres hurtigt af overtrådte grænser og rebelske teenagere.
Lejr er en roman om køn og magt, fællesskab og egoisme og om, hvor galt det kan gå, hvis man hele tiden indretter sig efter, hvordan man tror, omverdenen vil reagere på en, i stedet for at være den, man er.
Jesper Stein vil være i samtale med Pernille Redder.
Om Jesper Stein
Jesper Stein (f. 1965) debuterede i 2012 med Uro og har skrevet syv krimier i serien om Axel Steen og to selvbiografiske romaner, Rampen og Ædru. I 2015 vandt han de Gyldne Laurbær og i 2018 Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi. For romanen Rampen modtog han i 2021 Læsernes Bogpris.
Om Pernille Redder
Pernille Redder (f.1977) er uddannet journalist og har tilbragt det meste af sin karriere i tv-branchen, blandt andet som tilrettelægger og redaktør på Aftenshowet, på Copenhagen TV Festival samt TV 2 Fyn. I dag er hun freelancejournalist, redaktør og forfatter til flere bøger.
Pernille Redder er på Instagram som @predder.
Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på fantastiske kulturscener i Odense centrum såsom ODEON, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen og Teater Momentum.
Temaet for festivalen er tid – et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side og ude i universet.
Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor vi checker ud af hverdagens digitale larm og gør plads til dialog og eftertænksomhed
Praktisk information
Du får adgang til dette event med en partout- eller dagsbillet til Word Festival efter først-til-mølle-princippet. Mød derfor gerne op i god tid før eventets start. Så er din chance for at få en plads større.
Vi kan af hensyn til sikkerhed, brandmyndigheder mm. ikke øge de angivne pladser til de enkelte scener. Til gengæld er alle scener i gåafstand fra hinanden, og derfor kan du opsøge andre events, hvis du oplever at gå forgæves til et arrangement.