Skriveværksted: Skriv om en svunden tid

Hvordan skriver du, så læserne næsten kan lugte hestepærerne i gaden, mærke korsettet stramme om brystet eller piberøgen kradse i halsen? 

Det lærer du i Pernille Redders skriveværksted på Word Festival. 

Inden deltagerne selv skal i gang med at skrive, fortæller Pernille Redder om effektive metoder til at researche sig frem til de helt rigtige tidsmarkører og giver masser af eksempler på sproglige detaljer, som gør tekster troværdige og spændstige. Man behøver nemlig ikke være uddannet historiker for at kunne skrive levende om fortiden. 

Efter oplægget får deltagerne lov til at prøve kræfter med en skriveøvelse og til sidst kan de, som har lyst, læse den højt og få feedback af de øvrige deltagere.

Skriveværkstedet er henvendt til alle, der synes, det er sjovt at skrive og som måske drømmer om en dag at skrive en historisk roman.

Tilmelding
Deltagelse kræver partoutbillet og aktiv tilmelding efter først-til-mølle-princippet, da der er begrænsede antal pladser til rådighed. Du tilmelder dig skriveværkstedet ved at skrive dit billetnummeret (som du finder på din partoutbillet) til os på info@wordfestival.dk.

Om oplægsholderen
Pernille Redder er uddannet journalist, og har været forfatter på fuld tid siden 2022. Hun står blandt andet bag serien Uden Skam om Jim Lyngvilds kriminelle forfædre. De to første bøger i serien udkom i 2024 og blev rost for at suge læseren helt ind i teksten og med til København i starten af 1900-tallet. 

Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på fantastiske kulturscener i Odense centrum såsom ODEON, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen og Teater Momentum.

Temaet for festivalen er tid – et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side og ude i universet.

Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor vi checker ud af hverdagens digitale larm og gør plads til dialog og eftertænksomhed

Foto: Annie Ariel