Det officielle program for Word Festival 2025

Word Festival 2025 – Programmet er her! 📖
Velkommen til Word Festival 2025, hvor vi over tre dage udforsker årets tema: TID. Med næsten 150 events fordelt på 20 scener i hjertet af Odense, inviterer vi dig til en festival fyldt med samtaler, fortællinger og refleksioner om fortid, nutid og fremtid såvel som begyndelser, slutninger, generationer og meget mere.
🔍 Dyk ned i programmet
Uanset om du planlægger din rute hjemmefra eller lader dig overraske på dagen, har vi noget for enhver smag – fra store talks og intime samtalesaloner til spændende paneldebatter og litterære oplevelser.
Programmet vil blive distribueret som en del af Fyens Stiftstidende søndag den 26. januar. Det vil også være muligt at få en printet version, når du henter dit armbånd hos vores mediepartner JFM eller under Word Festival 2025.
Skip køen og hent partout-armbånd og program hos JFM
For at gøre din festivalstart så let som muligt, kan du hente dit partoutarmbånd i god tid i receptionen hos vores mediepartner JFM på Banegårdspladsen 1 i Odense C. På den måde slipper du for for køen – og her kan du også samtidig få et trykt program med hjem!
Åbningstider til at hente armbånd hos JFM, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C:
𝗠𝗮𝗻𝗱𝗮𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝟮𝟳. 𝗷𝗮𝗻𝘂𝗮𝗿: 𝗞𝗹. 𝟭𝟬-𝟭𝟱
𝗧𝗶𝗿𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝟮𝟴. 𝗷𝗮𝗻𝘂𝗮𝗿 – 𝗳𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝟯𝟭. 𝗷𝗮𝗻𝘂𝗮𝗿: 𝗞𝗹. 𝟴-𝟭𝟱
Fra fredag den 31. januar kl. 11 og i løbet af festivalen kan armbånd og programmet desuden afhentes i ODEONs forhal (Odeons Kvarter 1). Husk at medbringe din billet – enten på mobilen eller som print.
Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i programmet. Vi anbefaler, at du holder øje med opdateringer her på hjemmesiden og vores sociale medier. Husk også, at du kan gå på opdagelse i vores digitale program, hvor du kan filtrere og søge efter temaer, spor og med fritekst.
Se programmet her og køb din billet i dag:
Vi glæder os til at se dig til Word Festival 2025! ✨
Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på fantastiske kulturscener i Odense centrum såsom Odeon, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen og Teater Momentum.
Temaet for festivalen er tid – et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side og ude i universet.
Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor vi checker ud af hverdagens digitale larm og gør plads til dialog og eftertænksomhed
Copyright Art Spiegelman. Fotos: Simon og Thomas A / Lindhardt og Ringhof, Mikkel Carl, Les Kaner / Ritzau Scanpix, Simon Klein-Knudsen, Nicklas Thegerström, Ditte Capion, Malene Nelting