Claus Høxbroe

Høxbroe er en ener, og lige siden han trådte ind på den lyriske scene, har han gjort tingene på sin egen måde. 
I over 20 år har han rejst land, rige og verden rundt i skriftens tjeneste, og det er et kendetegn for den travle digter, at han altid er aktuel med et nyt spoken word-album eller en ny digtsamling. 
Siden debuten i 2006 har Claus Høxbroe haft over 40 udgivelser i Danmark og udlandet, og stået på scenen omkring 3.500 gange fordelt på ti lande. 
Høxbroe er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag og Dan Turèll Prisen, og han blev optaget i det celebre selskab ‘Grøftens Poeter’ i 2023.