Helle Juhl
Helle Juhl (f. 1957) er en dansk forfatter, foredragsholder og tidligere journalist. Efter at have afsluttet sin uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980, arbejdede hun som dagbladsjournalist frem til 1986, hvorefter hun blev freelancejournalist og beskæftigede sig med både dagblads-, magasin- og fagpresse samt offentlig informationsvirksomhed og PR. I 2008 begyndte hun at arbejde som forfatter og foredragsholder med speciale i kvinde- og kulturhistorie. I 2013 opnåede Juhl en kandidatgrad i kulturhistorisk formidling fra Syddansk Universitet.
Helle Juhl har samarbejdet med anerkendte forlag som Lindhardt og Ringhof og Gyldendal samt museer og historiske institutioner om udgivelser.
Foto: Anders Flindt Prytz Christensen