Mads Peder Nordbo

Mads Peder Nordbo (f. 1970) er opvokset på Fyn og har ud over Fyn boet i Sverige og Tyskland samt en række år i Grønland. Han er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi. I 2012 debuterede han med thrilleren Odins labyrint – Et glasbarns fortællinger. Siden har han bl.a. skrevet arctic noir-serien om Matthew Cave, hvor første bind, Pigen uden hud, udkom i 2017. Den blev efterfulgt af Kold angst i 2018 og Kvinden med dødsmasken i 2019. Senest er to krimier, der er skrevet i samarbejde med Sara Blædel, kommet til: Opløst i 2021 og Sår i 2023.