
Vi løfter sløret for de første foredragsholdere til Word Festival 2026
Vi har glædet os til at præsentere de første navne til Word Festival 2026 – alle repræsenterer de noget af det, Word Festival handler om: stærke fortællinger, personlig gennemslagskraft og kloge perspektiver på vores tid.
Morten Münster
Manden bag bestsellere som Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag og Jytte vender tilbage. Med humor og skarpe pointer har han fået tusindvis af danskere til at tænke nyt om vaner, forandring og selvbedrag. En af landets mest efterspurgte foredragsholdere og aktuel med bogen Afdelingen for magisk tænkning. Glæd dig til at opleve ham live på Word Festival.
Helle Helle
Med sin knivskarpe, nøgterne stil har Helle Helle i årtier præget dansk litteratur. Hendes nyeste roman Hey Hafni (2025) følger en kvinde, der driver retningsløst gennem livet. Mød hende i samtale med Signe Ryge Petersen på Word Festival.
Rikke Stokland
Foredragsholder og komiker med soloshowet Hvad vil de gøre ved det? – et ærligt og sjovt opgør med perfektion og pleaserkultur. Med selvironi og energi skaber hun rum til eftertanke og grin.
Nicolaj Kopernikus
Skuespiller Nicolaj Kopernikus læser et hidtil uåbnet brev af debutforfatter Anne-Sofie Storm i et nyt scenisk format. Sammen skaber de et rum af nærvær, litteratur og refleksion.
Johanne Bille
Forfatter og kulturredaktør Johanne Bille har markeret sig med en skarp og personlig stemme i litteraturen og debatten. Hun er aktuel med et nyt romanceret forfatterskab og har tidligere skrevet om seksualitet, relationer og kvindeliv.
Umut Sakarya
Kok og madformidler med en kompromisløs tilgang til smag og ærlighed. Kendt fra restauranter og tv – og i dag en markant stemme i madkulturen med både charme, sårbarhed og skarphed.
Frej Prahl
Psykolog, forfatter og foredragsholder med en særlig evne til at sætte ord på det, vi alle mærker, men sjældent får sagt højt. Frej Prahl er kendt for sin ærlige og nuancerede tilgang til livet med børn, forældreskab og menneskelige relationer. Han kombinerer faglig tyngde med varme, humor og refleksion – og formår at gøre det svære både tilgængeligt og vedkommende.
Isabel Bramsen
Hvordan skaber vi fred – ikke som abstrakt ideal, men som konkret handling? I bogen Fredens logik viser fredsforsker Isabel Bramsen, hvordan fred opstår i praksis, fra diplomati til demonstrationer, sexstrejker og humor.