Vincent F. Hendricks
Vincent F. Hendricks (f. 1970) Dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted.
Hendricks er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet ’Spræng boblen’, ’Fake News’, ’Kæmp for Kloden’ samt ’Nok om mig’, og han er en afholdt foredragsholder.
Han har vundet en række priser for sin forskning, herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen.
Hendricks udkom med sin seneste bog, ’Det helt nødvendige’, i august 2025.